Yoga

Book 1:1, events eller forløb

4 ugers forløb: Sov Bedre Med Yoga 

4 ugers forløb til ro, hvile og dyb søvn 

Har du svært ved at falde i søvn? Vågner du i løbet af natten med tankemylder og uro i kroppen eller har du svært ved at finde ro generelt? Du er ikke alene – og der er hjælp at hente. I dette 4 ugers yogaforløb guider jeg dig nænsomt og nærværende ind i en rolig praksis, der styrker din evne til at finde ro i nervesystemet, slippe spændinger og skabe stærke søvn- og yogavaner.

Forløbet er særligt designet til dig, der oplever stress, angst, søvnbesvær eller uro i hverdagen.

HVAD FÅR DU? 

- 2 timers yogasession hver uge i 4 uger, indeholdende blid, kropsbevidst yoga med mulighed for at komme i dyb kontakt med din krop og dermed din ro og sansninger af ønsker, behov og grænser 

 - Fokus på søvnfremmende rutiner og teknikker, du kan implementere med det samme

- Undervisning i søvn, vaner og nervesystemet 

- Øvelser du nemt kan tage med dig og bruge hver dag 

- Afspænding og guidet meditation til at berolige nervesystemet

- Et lille kompendie med high-lights fra undervisningen 

 - En gruppe at dele med i tryg og støttende atmosfære – ingen præstation, kun nærvær og nysgerrig undersøgelse

FORLØBET ER FOR DIG DER:

- Har svært ved at falde i søvn eller sover uroligt

- Oplever tankemylder, spændinger, uro, stress eller angst

- Har brug for et fast, nænsomt ritual som passer til dine egne individuelle behov

- Ønsker at styrke din mentale sundhed og velvære i hverdagen så du oplever mere glæde, ro og overskud 

Du behøver ingen erfaring med yoga – forløbet er skabt med fokus på ro, restitution og tilgængelighed for alle.

PRAKTISK INFO: 

START DATO: Hver tirsdag i Oktober 2025: 7, 14, 21, 28

 STED: Amagerbrogade 51 

TIDSPUNKT: Kl. 18-20 

INTROPRIS: 595 kr. 

TILMELDING: Overfør 595 kr. til 42302324, og du vil modtage yderligere info. 

SPØRGSMÅL: Send mig en besked. 

Pladserne er begrænsede, så du er sikret nærvær i små hold på højst 4. 

Giv dig selv den gave det er, at sove godt igen og skabe plads til selvkærlige vaner i din hverdag. Din krop og dit sind vil takke dig 

Og jeg glæder mig til at tage imod dig.

Yoga betyder at forene

Når vi kan være tilstede med dét kroppen sanser lige nu, er det lettere at mærke tryghed og skabe bevidsthed om grænser, behov og ønsker. Bevægelse som føles rar, kan være en indgang til, at blive vant til at mærke kroppen.

Du kommer i kontakt med din krop for at opnå mere ro, styrke, mobilitet og/eller udholdenhed - alt efter hvad du ønsker. Vi bruger kropsbevidsthed, sansning og åndedræt til at styrke evnen til at mærke og imødekomme kroppens signaler. 

Yoga betyder at forene. 
Vi forbinder med os selv og omverdenen.
At lære at være tilstede med os selv, er medicin.
At lære at dæmpe faresignaler, så vi kan lytte til kroppen i stedet for overlevelsesstrategier, er medicin.
At lære at have omsorg for os selv, er medicin.
At lære at være med dét, der ER, er medicin.
Det bliver vi, ligesom med alt andet, bedre til med øvelse.
Og yoga kan være en stor støtte i den øvelse. 

© 2024 Jannie Catharina - Traumebevidst Fysioterapeut
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang